Dine medarbejdere bliver undervist efter samme koncept, uanset, hvor i regionen de bliver undervist.

Læs mere

Flere gode historier

Tidligere HF’er fra HF & VUC Klar i Ringsted: 


“HF gjorde mig klar til uddannelsen som automatiktekniker”

Lasse Matthiesen afsluttede i 2017 sin HF – og vendte tilbage til skolen i 2020 – nu som lærling for at blive automatiktekniker. Med HF som en nødvendig genvej.

Lasse fortæller: “Jeg var i noget erhvervspraktik, da jeg gik i 9. eller 10. klasse. Og på det tidspunkt var det helt tydeligt, at tømrer, murer og mekaniker – det var bestemt ikke noget for mig. Så hørte jeg om de forskellige gymnasiale uddannelser, og HF på VUC stod over alle de andre. Det med, at man blandede aldersgrupper, lød meget interessant”. Folk kom fra forskellige baggrunde, nogle kom direkte fra 10. klasse, andre havde været ude på arbejdsmarkedet i 20 år, men trængte til at lære noget nyt. Det betød, at der altid var noget at snakke om, og studerende med mange forskellige slags erhvervserfaring.

HF – en stor hjælp fagligt 

VUC tilbød en masse hjælp til at finde ud af, hvad fremtiden skulle bruges på, samt en række af personlighedsudviklende kurser. “Personligt deltog jeg i et robusthedskursus “Up2you”, og det fungerede rigtigt godt”, fortæller Lasse, “det gjorde en forskel for mig”.

Alligevel, efter HF trængte Lasse til en pause fra bøgerne, men på det tidspunkt var livet som håndværker ikke målet. “Jeg ledte efter en uddannelse, hvor jeg kunne kombinere det at bruge både mine hænder og mit hoved”, siger Lasse. Og pludselig faldt han over en uddannelse på ZBC som hed Automatik og proces. “Jeg vidste med det samme, at den var interessant for mig”, fortsætter Lasse, som nu er i lære som automatiktekniker i et firma i Karlslunde . Firmaet har specialiseret sig i CTS- og BMS- anlæg. CTS- og BMS sørger for fjernstyring af ting i de forskellige rum i diverse bygninger. Det kan fx være ventilation, radiatorer, gardiner, lys eller meget andet. Styringen foregår via en computer, så man kan styre hele bygningen fra et sted. “Sådan en uddannelse er et rigtig fint eksempel på at kombinere dét at bruge hænder og hoved”, fortæller Lasse med et smil.
Det handler oftest om at give et godt og sundt indeklima – og at spare på energien. Et lille eksempel kan være, at radiatorerne slukker automatisk, hvis der bliver åbnet et vindue i lokalet. Eller at ventilationen starter, når der måles et højt CO2-niveau i lokalet.

Vi har mange forskellige kunder, fx HF & VUC Klar i Ringsted. “Det er ikke et adgangskrav at have en gymnasial uddannelse for at gå på automatiktekniker-uddannelsen, men jeg oplever hver eneste dag, at det er en kæmpe fordel, at jeg har den”, og Lasse uddyber, “i min hverdag bruger jeg min HF til at holde overblik, være stabil og være serviceorienteret over for kunder og kolleger, men også helt konkrete fag som tysk, engelsk og matematik bliver brugt i mit job”.

HF – en stor styrke personligt


“Og falder man i snak med en kollega i frokostpausen, og samtalen falder hen mod en samfundsfaglig eller politisk debat, så er det godt at kunne tale lidt med, takket være en helt fantastisk samfundsfagslærer, Viggo, jeg havde på HF”, siger Lasse med et smil, “Viggo kunne få det tungeste emne til at blive så interessant, at vi sprang pausen over for at diskutere færdigt”.

VUC – en oplevelse jeg aldrig vil glemme


“Jeg kunne ikke have været mere tilfreds med de klassekammerater og lærere, jeg lærte at kende i min tid på skolen. HF på VUC giver plads til selv at tage initiativ og udvikle sig i det gode arbejdsmiljø, der er på skolen”. Vi får som elever på skolen mulighed for at påvirke undervisningen, så den tilpasses den enkelte bedst muligt.

Det med, at man blev rystet sammen med andre aldersgrupper, gav utrolig meget for rigtig mange af os. “Personligt synes jeg, at der burde være et fag omkring selvangivelser og skat og lignende emner, i skolernes pensum, for det er et stort behov for rigtig mange”, fortsætter Lasse. Mange friaftener blev brugt på ord som forskudsregistrering, selvangivelse og trækprocent – godt med mere erfarne klassekammerater, som kunne forklare skattesystemet.

HF – nyd studierne

Hvis jeg skulle have et godt råd til nuværende og fremtidige elever på VUC, så vil det være “NYD DET!” – tiden flyver af sted, og før man ser sig om, så sidder man 3-4 år senere og tænker tilbage på, hvor hyggeligt det var.

Bernt Dickow og Flemming Højbjerg, Vej og Park i Nakskov .
18. december 2019Som ordblind får du gode værktøjer og huskeregler Det kan føles som et tabu at være ordblind. Der er derfor et stort behov for at sætte opmærksomhed på ordblindhed, og hvorfor et ordblindekursus kan gøre en forskel for den enkelte medarbejder. VUC Erhverv Sjælland tilbyder ordblindeundervisning for voksne, der ønsker at blive bedre til at læse og skrive. Medarbejderne fra Vej og Park i Lollands Kommune har været glade for dette tilbud.
Charlotte Munch og Bianca Kehlet Bruhn Kofoedsminde
18. december 2019Man kan altid blive bedre til dansk Otte medarbejdere fra administrationen på Kofoedsminde på Lolland har været på kursus hos VUC i skriftligt dansk. De var glade for at kurset kunne holdes hos dem selv. Inden kursets start blev deltagerne testet. Det viste sig at alle skulle have dansk på trin 4, som er det højeste niveau på FVU.
Jesper Sommer på arbejde på lageret hos Ensinger Plast
7. december 2019I job og i uddannelse – samtidigt Jesper Sommer er maskinarbejder på Ensinger Plast, som har engelsk som koncernsprog. Derfor har Jesper været på kursus hos den lokale VUC for at få forbedret sit engelsk. Han synes det er en god idé at forbedre sine engelskkundskaber på denne måde. Det er næsten optimalt at have skole og arbejdsplads så tæt på hinanden. På den måde er det let at få undervisningen passet ind i jobbet, selv om det ligger i arbejdstiden.