Dine medarbejdere bliver undervist efter samme koncept, uanset, hvor i regionen de bliver undervist.

Læs mere

I job og i uddannelse – samtidig

Maskinarbejder med bred arbejdserfaring


Jesper Sommer arbejder på lageret og med skæring af plast hos Ensinger Plast. Oprindelig er han uddannet maskinarbejder i 1998. Han har arbejdet i transportbranchen, som nattevagt i og også i en anden plastvirksomhed som lagerarbejder. I 2009 fik Jesper en alvorlig arbejdsskade, hvor han mistede en del af en finger i en bladsaks. Herefter var Jesper nattevagt et par år, inden han kom til Ensinger. Det er således en arbejdsom medarbejder, der trods arbejdsskaden har holdt sig i gang.

Engelskkursus på VUC


I efteråret fik Ensinger besøg af VUC’s uddannelseskonsulent. Formålet var at fortælle virksomheden om mulighederne for efteruddannelse på VUC og lytte til deres ønsker. De havde behov for undervisning i engelsk for virksomhedens lagermedarbejdere. Koncernsproget i virksomheden er nemlig engelsk.

Jesper blev derfor tilbudt engelskundervisning på et hold på VUC i Ringsted og har nu været i gang med undervisningen siden januar 2019. Der er altid hold i gang på VUC, enkelte eller flere fag på mange niveauer, hvor man kan gå i gang på præcis det niveau, der passer.

På spørgsmålet om hvordan det har  været at arbejde fuld tid og følge undervisning samtidigt, svarer Jesper:

”Rigtig godt, jeg har bestemt ikke fortrudt”.

Allerede ved ansættelsen blev Jesper opfordret til at tænke over, hvilke kurser han havde brug for. Jesper er ofte i dialog med udenlandske kollegaer om forsendelser, og det gik op for ham, at han havde brug for at få genopfrisket sit skoleengelsk.

Det har fungeret fint med undervisningen i et enkelt fag, selv om de andre på holdet går fuld tid. Jesper kan dog godt mærke, at de andre kursister har bedre tid til lektierne og tør sige mere i engelsktimerne.

Fedt at gå til eksamen

Bedst har det været at gå til prøve igen. Det var ikke lutter lyse minder Jesper havde fra sin skoletid.

”En helt ny måde at gå til eksamen på, det gik rigtig godt – super oplevelse”, fortæller Jesper.

Lige præcis eksamensoplevelsen fylder meget for VUC’s kursister generelt. Langt de fleste har dårlige erfaringer med at gå til eksamen, men det kan timerne på VUC ændre på.

Brug for sproget i jobbet

Jesper har et mål. Han har brug for engelsk i sit daglige arbejde. Derfor er han topmotiveret for at lære mere.

”Jeg vil se, hvor langt, jeg kan komme og fortsat forbedre mig”.

Det kræver dog disciplin både at arbejde, læse engelsk og have et familieliv.

”Jeg bliver træt om aftenen”, som han siger.

VUC kan anbefales


“Det er en god idé at forbedre sine engelskkundskaber på denne måde. Det er næsten optimalt at have skole og arbejdsplads så tæt på hinanden. På den måde er det let at få undervisningen passet ind i jobbet, selv om det ligger i arbejdstiden. Lokalerne er lækre, der er moderne tavler og ikke spor slidt – ikke som i skoletiden.

Så tøv ikke med at gå i gang – det betaler sig,” slutter Jesper Sommer.

Læs mere om Engelsk på VUC

Om virksomheden


Ensinger Danmark A/S, en global plastproducerende virksomhed, etableret i Danmark i 2011. Der er ikke egentlig produktion i den danske del af virksomheden. I stedet distribuerer og vejleder virksomheden om produkterne. Ensinger har 2500 medarbejdere globalt og producerer og leverer højkvalitets halvfabrikata af termoplast i form af rør, stænger og plader.

Læs mere om Ensinger 

Flere gode historier

Bernt Dickow og Flemming Højbjerg, Vej og Park i Nakskov .
18. december 2019Som ordblind får du gode værktøjer og huskeregler Det kan føles som et tabu at være ordblind. Der er derfor et stort behov for at sætte opmærksomhed på ordblindhed, og hvorfor et ordblindekursus kan gøre en forskel for den enkelte medarbejder. VUC Erhverv Sjælland tilbyder ordblindeundervisning for voksne, der ønsker at blive bedre til at læse og skrive. Medarbejderne fra Vej og Park i Lollands Kommune har været glade for dette tilbud.
Charlotte Munch og Bianca Kehlet Bruhn Kofoedsminde
18. december 2019Man kan altid blive bedre til dansk Otte medarbejdere fra administrationen på Kofoedsminde på Lolland har været på kursus hos VUC i skriftligt dansk. De var glade for at kurset kunne holdes hos dem selv. Inden kursets start blev deltagerne testet. Det viste sig at alle skulle have dansk på trin 4, som er det højeste niveau på FVU.
Landbrugsmedhjælpere på kursus hos VUC
3. december 2019Danskundervisning på fyraftenshold Udenlandske medarbejdere i landbruget får hjælp til at lære dansk. VKST har indgået et samarbejde med Lolland Kommune og VUC Storstrøm om at tilbyde danskundervisning til udenlandske medarbejdere på Lolland, Falster og Møn. Undervisningen bidrager til vækst i landbruget og større integration for den enkelte medarbejder.