Matematik (FVU) – online

Kontakt

Kontakt en uddannelseskonsulent og hør mere om Jeres muligheder for online kurser. Find kontakt informationer via knappen


Kontakt en uddannelseskonsulent

Får du sved på panden, når dit barn spørger dig om matematik?

Nu hvor børnene er hjemme fra skole på grund af Coronakrisen, har du pludselig fået rollen som hjælpelærer i matematik. Matematik var ikke dit yndlingsfag i skolen, og det er i øvrigt også mange år siden, at du sidst har regnet med brøker, arealer og rumfang. VUC står klar til at hjælpe dig med at få styr på matematikken via et fjernundervisningskursus.

Mange forældre har i denne tid fået en ekstra rolle, nemlig den som hjælpelærer i matematik. Børnenes matematiklærer i skolen er selvfølgelig den, der fortsat har ansvaret for undervisningen, men forældrene hjælper nok lidt ekstra for tiden. For mange kan det være en udfordring. Måske det også er en udfordring for dig?

Få et gratis kursus i matematik

Hos VUC har du mulighed for at få et gratis kursus i matematik via fjernundervisning. Kurset gør dig bedre til at forstå og bruge hverdagsmatematik. Du får derfor lettere ved at hjælpe børnene med lektierne.

Du kan arbejde med netop den del af matematikken, DU synes er svær. Du kan starte med det helt grundlæggende, nemlig at lægge sammen, trække fra, gange og dividere, hvis du har brug for det. Du kan også lære alle de ting, der kan give stort set alle sved på panden: brøker, procenter, areal, rummål, trekanter, firkanter, cirkel, diagrammer og statistik.

Det lyder alt sammen meget teoretisk, men faktisk tager undervisningen udgangspunkt i materiale, du møder i din hverdag. Det kan være tal fra avisen, din lønseddel, SKAT – og ikke mindst børnenes lektier … Du lærer ikke bare matematik for matematikkens skyld – du lærer matematik, du kan bruge til noget i din hverdag.

Giver det mening at tage et kursus i matematik her midt i Coronakrisen?

JA! Hvis du har ekstra tid lige nu, så brug den på at få nye kompetencer. Ikke alene får du lettere ved at hjælpe børnene med lektierne, du styrker også din egen værdi på arbejdsmarkedet. Når du har styr på den grundlæggende matematik, får du også lettere ved at tage anden efteruddannelse, som kræver, at du har styr på det med matematikken.

 

Hvordan foregår det?

Inden du kan starte, skal du snakke med en lærer for at finde ud af, om kurset er det rigtige for dig.

Al kontakt foregår selvfølgelig online, også undervisningen.

Hvad hedder kurset?

Kurset hedder FVU matematik.

Kontakt os

Hvis du vil høre mere om mulighederne skal du kontakte en af vores konsulenter.

Hent folderen om vores FVU kurser

Hvordan kommer du i gang?

Hvis du vil aftale et forløb eller bare høre mere om mulighederne for undervisning, skal du kontakte os.

Ønsker du kurser på et andet niveau end grundlæggende, så kontakt en af vores uddannelseskonsulenter.
Find kontaktinformationer via knappen.

Kontakt en uddannelseskonsulent

Forløbet

  1. Kontakt til vores konsulent
  2. Afklaring af virksomheden og medarbejdernes behov, via telefon
  3. Tjek af medarbejdernes færdigheder
  1. Ansøgning om løntabsgodtgørelse
  2. Online undervisning
  3. Evaluering

Hos VUC kan du få online undervisning hjemmefra